Møder & konferencer
Saml jeres gruppe på Vyn med udsigt over Østersøen og Österlens kystlinje. Vores mødekoncept egner sig særligt godt til ledergrupper, bestyrelsesmøder og andre sammenkomster, hvor diskrete og afslappede rammer gør en forskel. Vælg mellem vores hel- eller halvdagskonferencer, kombinér mødet med frokost eller middag i Atelieret eller Mad- & Vinbaren, eller kontakt os for en skræddersyet løsning til jeres gruppe. Alle møder kan suppleres med nøje udvalgte aktiviteter og oplevelser her på Vyn.


Book jeres næste møde på Vyn
Vælg mellem vores hel- eller halvdagskonferencer, inklusive frokost og fika med bagværk fra vores konditor Viola. Drikkevarer, kaffe, te og frugt er tilgængeligt under hele mødet. Atelieret har plads til op til 24 gæster og er udstyret med alt nødvendigt teknisk udstyr til møder og præsentationer.
-
Forlæng opholdet
Overnat på vores boutiquehotel og vågn op til morgenmad i vores spisesal med udsigt over havet. - Afslut mødet med en unik oplevelse
Deltag i Vyn Cooking Experience sammen med vores kokke, eller lad vores sommelierer guide jer gennem nøje udvalgte vine eller alkoholfrie alternativer.
Udforsk vores konferencepakker og oplevelser nedenfor, eller kontakt os for en skræddersyet løsning til jeres gruppe.



Konferencepakker
Følgende pakker tilbydes tirsdag–fredag året rundt. Grupperum kan arrangeres efter behov.
Atelieret har plads til op til 24 gæster og er udstyret med al nødvendig teknik til smidige møder og præsentationer.
Lokaleleje er inkluderet i alle konferencepriser.
Kontakt os venligst, hvis I har særlige ønsker eller behov.
Alle priser er eksklusive moms.

Halvdagskonference
Tilgængelig om formiddagen eller eftermiddagen.
Begynd eller afslut med frokost. Inkluderer en toretters frokost i Mad- & Vinbaren samt morgen- eller eftermiddagskaffe. Vand, kaffe, te og frugt er tilgængeligt under hele mødet.
-
Fra 750 SEK/person, eksklusive moms
-
Lokaleleje inkluderet
Heldagskonference
Inkluderer en toretters frokost i Mad- & Vinbaren samt to kaffepauser. Vand, kaffe, te og frugt er tilgængeligt hele dagen.
-
Fra 1.050 SEK/person, eksklusive moms
-
Lokaleleje inkluderet
Menuer
I Atelieret kan I vælge mellem en fire- eller syvrettersmenu. Begge kan suppleres med en drikkepakke: vin eller Ellas juicer, vores alkoholfrie alternativ.
- Firerettersmenu, fra 1.320 SEK per person, eksklusive moms
- Syvrettersmenu, fra 2.200 SEK per person, eksklusive moms
Tilvalg kan foretages til alle menuer – kontakt os gerne, så hjælper vi jer med at skræddersy en menu til jeres selskab. Drikkevarer tillægges.
Alle priser er eksklusive moms.

Overnatning
I tilknytning til Atelieret ligger vores boutiquehotel med 15 værelser, hvor I kan nyde en rolig nat – eller to – efter møde og middag.
Konferencelokalet – Atelieret
Atelieret ligger over restauranten med udsigt over både spisesalen og Østersøen. Lokalet har plads til op til 24 gæster og er udstyret med al nødvendig teknik til smidige møder og præsentationer. Grupperum kan arrangeres efter behov.
Transport
I bil: Malmö (80 km), København (130 km) og Kristianstad (80 km). Vi har gode parkeringsmuligheder og ladestationer.
Offentlig transport: Tag toget til Simrishamn eller Ystad og fortsæt nemt med bus til Vyn – bussen stopper lige nedenfor os. Busstoppested: Tre Kronor.
Med bus: Vi hjælper gerne med at arrangere transport til og fra Vyn for grupper i alle størrelser.


Aktiviteter & tilvalg
Afslut mødet eller konferencen med en af vores nøje udvalgte aktiviteter nedenfor. Har I særlige ønsker eller behov, er I meget velkomne til at kontakte os.

Vyn Cooking Experience
Findes der en bedre måde at være sammen på end at lave mad sammen? Tilføj et par af vores kokke, råvarer fra sæsonens og områdets øverste hylde, et rum med havudsigt og et specialdesignet køkken fra Nordiska – så bliver det noget helt andet.
Vyn Cooking Experience er et unikt indblik i Vyns inderste, tilpasset alle erfaringsniveauer, hvor I i løbet af en eftermiddag sammen planlægger, forbereder, laver mad, dækker bord og serverer jeres helt egen fire-retters Michelin-inspirerede middag. Alt under vejledning af vores team. En oplevelse med lige dele læring og latter.
-
4.400 SEK per person (eksklusive moms)
-
Inkluderer et par timer i køkkenet samt middag.
-
Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen og bestilles på stedet.
Vyn Wine Tasting
Vi tiltrækkes af vinproducenter, der afspejler deres regions karakter og sætter den på landkortet. En vin, der udtrykker sit ophavssted, er et lille stykke kultur på flaske – en kultur, vi sammen udforsker under en vinsmagning på Vyn.
I lærer de udvalgte regioners såkaldte terroir at kende – de stedsspecifikke forhold, der former en vin, fra jordbund og klima til vinmarkens mikrobielle flora og fauna samt de forhold, hvorunder vinen fremstilles og lagres. Kort og godt: de forskelle, der gør vinens verden så stor og fascinerende at udforske.
Vælg mellem Frankrig, Italien eller Tyskland og udforsk vinkortet med vores sommelierer som guider og jeres sanser som kompas.
-
Minimum 8 personer – 60 minutter
-
Inkluderer 5 vine og snacks
-
Frankrig: 2.000 kr. per person (ekskl. moms)
Italien: 1.560 kr. per person (ekskl. moms)
Tyskland: 1.240 kr. per person (ekskl. moms)


Vyn Juice Tasting
I vores juicesmagning får I mulighed for at udforske en verden af alkoholfrie drikke sammen med Ella, som står bag Vyns alkoholfrie drikkepakke.
Gennem nøje udvalgte råvarer, smage og teknikker får I en dybere forståelse for, hvordan syre, sødme, bitterhed og aroma spiller sammen for at skabe balance, dybde og kompleksitet i en drik.
I lærer, hvordan forskellige råvarer, ekstraktionsmetoder og klaringsteknikker kan fremhæve en ingrediens allerbedste egenskaber, og hvordan nøje sammensatte drikke kan løfte en madoplevelse. Hver smagning serveres med snacks.
Afhængigt af sæsonen finder smagningen sted i Atelieret eller Drivhuset og egner sig lige godt som en selvstændig aktivitet eller som en del af jeres konference eller ophold på Vyn.
-
Juicesmagning (vores alkoholfri drikkepakke):
850 SEK per person, eksklusive moms
-
Minimum 8 personer


Mere information?
Har I brug for yderligere information – eller har spørgsmål, særlige ønsker eller behov – er I meget velkomne til at kontakte os via mail.
Følg os på sociale medier